HOU’sa lukker for normale åbningstider fra og med fredag d. 20/8

Det er vist ikke nogen hemmelighed at det har været umuligt for os på HOU’sa at finde nok personale til at drive restauranten i år.

Det har betydet vi har måttet løbe hurtigt, mange dage og mange timer. Og det har været super hyggeligt, men også hårdt for os to gamle hoveder! 😅

Samtidigt er vores kundestrøm mere end halveret, nærmest fra den ene uge til den anden.
Det kan vi ikke give Coronaen skylden for – vi ser det mere som et resultat af at august vejret har været noget ustadigt, og ferien er slut.
De to ting til sammen; manglende folk og manglende kundestrøm – lukker os desværre for i år.

Vi holder dog åbent onsdag og torsdag i uge 33, da vi har reservationer og også har bestilt en gris vi skal dele torsdag aften. Så hvis I ikke allerede har gjort det – så bestil jeres plads nu, til onsdag eller torsdag. Tlf. 25565658

Vi satser stadig på at gennemføre vores vin arrangementer – hvis vi kan få tilslutning nok til dem – så meld jer endelig til via vores mail: kontakt@ldv.dk

Se datoer og tema herunder:
3/9 Italiensk Vinaften
8/10 Vine til Vildt
12/11 Portvinssmagning

Hver vinsmagning koster 395,- pr. Pers. Kokkens anretning, hygge og vine inkl.

Til jer vi har aftaler med – vi kontakter jer en af de nærmeste dage, og ellers må I meget gerne vende tilbage via mail kontakt@ldv.dk – hvis I føler I mangler svar fra os. 😊

Tak for 2021 – I har været nogle skønne gæster ❤️😊🍷

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *